Z

 

Vejledende fodermængde

 

Du vil ikke finde nogen fodringstabel på Vom og Hundemats produkter. Dette skyldes ganske enkelt, at det er umuligt at lave en tabel, som giver dig svar på nøjagtig, hvor meget mad lige præcis din hund har brug for hver dag.

 

Energibehovet varierer ikke bare med race, alder, køn og aktivitetsniveau, men der er også individuelle forskelle. Studier på hvile-stoffskiftet til mennesker viser, at ved lige betingelser kan en person have så meget som dobbelt så højt energibehov, som en anden person.

 

Når det er sagt plejer vi at sige, at vejledende fodringsmængde er 2% af hundens vægt pr. dag. Hvalpe har dog brug for betydeligt mere. Men dette er kun en ledetråd, dagsrationer på 1% og 4% er ikke usædvanlig.

 

Du må selv prøve dig frem til, hvor meget mad din hund har brug for hver dag og justere mængden efter hundens alder og aktivitetsniveau. Din hunds energibehov er ikke konstant. Hunden skal holdes slank og du skal kunne mærke ribbenene.

 

Tips til dig som forsøger at få hunden op i vægt

  • Hvis du giver din hund tørfoder bør du give et foder beregnet på aktive hunde (20% fedt og 30% protein).
  • Giv hunden mad mere end en gang om dagen. Det er ikke bare at øge fodringsmængden, for meget mad på en gang giver dårligere optag og det kan være hensigtsmæssigt at dele dagsrationen op i to.
  • Tilsæt minimalt med vand i maden. Meget vand i maden giver øget volume og lavere energitæthed (færre kalorier pr. kg.).

 

Tips til dig som har en overvægtig hund:

  • Giv mindre mad og bland gerne lidt vand i maden.
  • Er din hund overvægtig, så er der kun en ting som gælder og det er mindre mad. Er hunden tyk, så får den slet og ret for meget energi i forhold til behovet.
  • Slankefoder indeholder mindre fedt og flere kulhydrater og har derfor lavere energitæthed (færre kalorier pr. kg.). Selv om kulhydrater giver mindre energi end fedt, så skal de også forbrændes.
  • Kulhydrater mætter ikke lige så meget som fedt og et overskud af energi i maden, hvad enten det er i form af kulhydrater eller fedt, lagres lige meget som fedt på kroppen.
  • Så slankefoder er ikke noget hokus-pokus!



Held og lykke


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vom og Hundemat

- din råfoderspecialist